Toyota Yaris 2011 fra kun 124.999,-

Den vokser i længden, skrumper i højden og kører længere på literen. Læg dertil en kabine med materialer af særlig høj kvalitet og et helt nyt multimedie-system med mulighed for adgang til internettet. Så har du den nye og tredje generation Toyota Yaris, der med et skarpere design, en øget rummelighed og en forbedret brændstoføkonomi makerer sig som en af de nedste i sin klasse. 

Yaris har fået vokseværk. Faktisk måler den nye Yaris 10 centimeter ekstra i længden og 3 centimeter i bredden. Til sammen giver det en af de mest rummelige kabiner i den næstmindste bilklasse. Bagagerummet nyder også godt af vokseværket. Der er således nu plads til hele 286 liter, og hvis man lægger bagsæderne ned, tredobles rummeligheden næsten til 768 liter.

Udover et dristigere og mere dynamisk og elegant ydre design emmer kabinen også af høj kvalitet med de bedste materialer og en intuitiv indretning. Det lækre soft-touch instrumentpanel er i samme klasse, som det man ser i større og væsentligt dyrere biler, og det digitale speedometer centreret i midten af kabinen er afløst af et rundt, placeret direkte foran føreren.

Det åbner op for Toyotas nyeste skud på multimedie-stammen – Toyota Touch – der er en indbygget 6,1 tommer stor trykfølsom skærm. Her kan man bl.a. styre radio, cd eller musikken fra sin iPod, ligesom også bilens kørecomputer viser informationer om brændstofforbrug og gennemsnitsfart på den store skærm. Bakkamera er en ekstra særlig finesse ved Toyota Touch.

Motormæssigt fortsætter den nye Yaris, hvor forgængeren slap – dog med tre både mere effektive og mere brændstofbesparende motorvarianter. Den nye Yaris fås med tre effektive og brændstofbesparende motorer: 1.0 benzin, 1.3 benzin og 1.4 diesel, som kører hhv. 21, 19,6 og 25,6 km/l.

Standardmodellen T1 kommer desuden med både elruder, elsidespejle med varme, fjernbetjent centrallås, sædevarme, teleskoprat, højdejusterbart førersæde, 6 højttalere og meget andet. Vælger man den lidt højere udstyrede T2-model, får man derudover også bl.a. læderrat, lædergearknop og kromdekoration både for og bag.

Sikkerheden i den nye Yaris er også helt i top. Den nuværende model scorede de maksimale 5 stjerner i Euro NCAP’s krævende sikkerhedstest og opfylder dermed de allerstrengeste krav til sikkerheden i en ny bil.

Den nye Toyota Yaris er endnu ikke testet, men sikkerhedsudstyret i bilen er på samme højde som forgængeren med bl.a. syv airbags, ABS-bremser og det elektroniske stabilitetssystem VSC. Meget tyder derfor på, at bilen fortsætter med at være en af de sikreste biler i klassen.

 

Kontakt os

Bestil prøvetur

.

Bookmark and Share