Toyota Eurocare Vejhjælp dækker:

Hjælp på stedet
Har du brug for akut vejhjælp sørger Toyota Eurocare Vejhjælp for den nødvendige reparation af bilen på stedet, hvis reparationsomkostningerne vurderes til at være mindre end omkostningerne ved bugsering – såfremt det er praktisk muligt. 

Bugsering
Ved havari, der ikke kan udbedres på stedet, fragtes bilen med eller uden anhænger til nærmeste autoriserede Toyota-værksted.

Hotel
Hvis du foretrækker at vente på stedet, mens bilen repareres, bestiller og betaler Toyota Eurocare Vejhjælp hotelværelser til dig og dine medpassagerer i maksimal 4 dage.

Udlejningsbil
Foretrækker du at låne en udlejningsbil, mens bilen repareres, så sørger Toyota Eurocare Vejhjælp for en tilsvarende bil i maks. 3 døgn.

Fortsættelse af rejse med tog
Toyota Eurocare Vejhjælp bestiller og betaler togbilletter til fører og passagerer, så det er muligt enten at rejse hjem eller fortsætte til rejsemålet. Forudsætningen er, at destinationen ligger inden for Toyota Eurocares dækningsområde og at det ikke bliver dyrere end hjemtransporten. Hvis rejsen tager mere end 6 timer, tilbydes flybillet.

Levering af reservedele
Hvis bilen ikke kan repareres af det lokale Toyota-værksted i udlandet på grund af mangel på reservedele, så sørger Toyota Eurocare Vejhjælp for at skaffe og sende delene til det lokale værksted.

Chaufførservice
Hvis føreren under rejse i udlandet bliver syg, og ingen af passagererne kan køre, tilbyder Toyota Eurocare Vejhjælp en erstatningschauffør.

Afhentning af bilen
Hvis Toyota-værkstedet, der reparerer din bil, ligger mere end 50 km fra dit opholdssted, bestiller og betaler Toyota Eurocare Vejhjælp en togbillet én vej for én person. Hvis togrejsen tager mere end 6 timer, kan du som alternativ vælge en flybillet.

Hjemtransport af bilen
Såfremt det ikke er muligt af få bilen i køreklar og sikker stand, sørger Toyota Eurocare Vejhjælp for transport af bilen til nærmeste Toyota-værksted i Danmark.

Information og rådgivning
Uanset om dit problem er en stjålet bil, et mistet kreditkort, sygdom, behov for juridisk hjælp eller almindelig rådgivning, er Toyota Eurocare Vejhjælp parat med råd eller kan videregive en besked.

Toyota Eurocare Vejhjælp kan hente hjælp i nedenstående tilfælde:

  • Havari
  • Ulykke
  • Tom brændstoftank
  • Fladt batteri
  • Punktering
  • Mistede eller indelåste nøgler

Toyota Eurocare Vejhjælp står klar til at servicere dig 24 timer i døgnet, hver dag, hele året i hele Europa.

Kontakt os

Bookmark and Share