
Toyota Flex sikrer din bils tilbagekøbspris
Hovedprincippet i konceptet Toyota Flex er, at du er garanteret en fast tilbagekøbspris på din bil efter 3 års ejerskab. Vi kalder det Toyota Flex - netop fordi det er en utrolig fleksibel måde at eje bil på, som både giver dig muligheder og sikkerhed for dit bilkøb
Princippet er enkelt i Toyota Flex. Du betaler blot en udbetaling på 20% - som ved et almindeligt billån - og vælger derefter den ønskede Flex periode. Efter periodens udløb – som oftest er 36 måneder – har du 3 valgmuligheder:
1) Lånet kan forlænges, uden ekstra gebyr og til samme rente,
2) Du kan aflevere bilen retur til den garanterede tilbagekøbspris, eller
3) Du kan få en ny bil.
Den garanterede tilbagekøbspris er en mindstepris og ikke nødvendigvis udtryk for, hvad bilen er værd. Bliver bilen vurderet til at være mere værd efter endt Toyota Flex periode, får du selvfølgelig også mere for den. Er bilen til gengæld mindre værd, får du den garanterede tilbagekøbspris.
Hos Via Biler sætter vi en ære i at finde den helt rigtige billøsning til vores kunder. Og Toyota Flex er blot en af de muligheder, som vi kan tilbyde dig - derfor vil vi byde dig velkommen til en af vores afdelinger i Århus Syd og Århus Nord, Skanderborg eller Silkeborg. Vi står altid klar til at hjælpe dig.
