
Via Biler er hovedsponsor for Musikhuset Aarhus
Hos Via Biler synes vi, det er vigtigt at støtte kulturelle tiltag. Musikhuset Aarhus danner en fantastisk ramme om en bred og spændende vifte af kulturelle tilbud, og vi støtter med glæde markedsføringen af de mange fantastiske oplevelser Musikhuset tilbyder.
Grease
I foråret 2012 kan publikum i Musikhuset opleve bl.a. Anna David, Sonny Fredie-Petersen, Silas Holst, og Julie Steincke den danske version af Grease, som lover både ren 50’er nostalgi og rå musical-power.
Publikum kan glæde sig til at rocke med på alle klassikerne som Summer Nights, Hopelessly Devoted to You og Greased Lightning, som alle er med i en ny dansk oversættelse. 2012-versionen af Grease gør scenen klar til en helt ny generation med en håndfuld unge sangere, dansere og skuespillere i de bærende roller. Anna David debuterer som Sandy. Danny Zuko spilles af Sonny Fredie-Pedersen og Dannys ven Kenickie spilles af Silas Holst. Rollen som Marty lægges i hænderne på Julie Steinke, mens komikeren og skuespilleren Vicki Berlin skal spille Frenchy med de hede frisørdrømme. Skuespillerdebut er der også til popstjernen Joey Moe som The T-Birds-medlemmet Sonny, mens Nastja Arcel for anden gang er med i en dansk Grease-opsætning. Hun var med i Danmarks-premieren på Nørrebros Teater, hvor hun spillede Rizzo. Denne gang er hun den snerpede engelsklærer Miss Lynch.
Amerikanske Tim Zimmermanns står bag instruktion og koreografi. Han er én af tidens absolut stær-keste musicalinstruktører og har stået bag en lang række musical-opsætninger i ind og udland - senest med opsætning af High School Musical 2, som vandt en Reumert i 2010. Tim Zimmerman arbejder i denne version af Grease tæt sammen med Kenneth Kreutzmann, som er dialoginstruktør på forestillingen
