
Økonomiassistent Peter Bergholdt
”Jeg fandt hurtig ud af, at ledelsesstilen i Via Biler passede godt sammen med mine ambitioner og holdninger. Filosofien om at satse på langvarige forhold – både hos medarbejderne og kunderne – passede perfekt i min tilgang til jobbet!”
Det lå ikke umiddelbart i kortene, at Peter skulle vælge en karriere hos Via Biler. Med en uddannelse som informatikassistent fra Købmandsskolen i Århus, en karriere som ejendomsmægler og en kort flirt med tøjbranchen, troede Peter ikke, at han havde de store chancer for at få et job i Via Biler. Men han fandt hurtigt ud af, at det afgørende for Via Biler var, at kemien passede sammen, og man kunne se mulighederne i hinanden. 1. januar 2002 startede Peter som salgskoordinator i Via Biler Syd og skulle stå for alt papirarbejdet ved bilhandlerne.
”Jeg fandt hurtig ud af, at ledelsesstilen hos Via Biler passede godt sammen med mine ambitioner og holdninger. Filosofien om at satse på langvarige forhold – både hos medarbejderne og kunderne – passede perfekt i min tilgang til jobbet!” Peter understreger, at selvom han har været ansat hos Via Biler i mange år, er han bestemt ikke groet fast: ”Jeg har fået lov til at afprøve mange områder og efterhånden fundet mine stærke sider frem i arbejdet hos Via Biler. Min klare styrke fandt jeg på det administrative område, og da muligheden bød sig for at komme i økonomiafdelingen, sagde jeg ja med det samme. Jobbet har altid været udfordrende og alsidigt – og ikke mindst stillet krav til stor omstillingsparathed – både hos Via Biler og hos mig!”
