
Via Biler arbejder for et grønnere miljø
I Via Biler har vi sat miljø på dagsordenen, da vi gerne vil videregive en renere verden til vores børn og generationerne efter dem. Derfor er vi ISO14001 Miljøcertificeret, og de senere år har vi iværksat en række initiativer, som skal sikre den bedst mulige genanvendelse og forsvarlige destruktion af miljøskadelige stoffer.
Fælles miljøfokus i alle afdelinger
I Via Biler er vi mange, som i det daglige sikrer, at vores miljø- og sikkerhedsmål hele tiden overholdes og optimeres. Hvert år udarbejder vores miljøledelsesgruppe et overordnet miljømål, som der skal arbejds målrettet efter i hele året. Dette sikrer, at vi efterhånden får endevendt, optimeret og rationaliseret alle aspekter af vores hverdag. I 2008 reducerede vi således forbruget af kemiprodukter på værkstedet med 10%. I 2009 har vi haft fokus på papirforbruget. Vores mål er her at genanvende mindst 99% af alt papir- og affald. For at skire, at vi når målet, har vi iværksat omfattende adfærdsændringer af procedurer og arbejdsgange i hele organisationen. For os handler det om at skabe grønne holdninger i hele vores organisation - og gerne videregive det til vores samarbejdspartnere.
Overordnede miljøpolitiske mål
Vores miljøpolitiske mål, som vi altid arbejder efter har vi sammenfattet i nogle få punkter:
- Affaldsprodukter fra produktionen skal genanvendes videst muligt. Såfremt genanvendelse er umulig skal vi sikre, at affaldet bortskaffes forsvarligt og uden risiko for miljøet
- Vi vil sikre en optimal udnyttelse af ressourcer og hjælpestoffer, så vi undgår spild. Derved sikrer vi optimale forhold for miljøet.
- Vi lader miljøparametre indgå som en væsentlig faktor ved iværksættelse af nye aktiviteter, ved indkøb og forbrug af alle materialer.
Via Biler findes i Århus Nord, Århus Syd. Skanderborg og Silkeborg

