
Via Biler er certificeret efter ISO 14001 standarder
Via Biler har i en længere årrække arbejdet frem mod en miljøcertificering, som kunne give os et overblik over vores egne miljømæssige ståplads. Vi indledte arbejdet med ISO 14001 i 2006, hvor alle arbejdsgange, produkter osv. blev analyseret og beskrevet. I 2008 havde vi gennemgået alle aspekter og kunne med stolthed få overrakt certifikatet.
Arbejdet med certificeringen har givet en række andre fordele i vores bilhuse. Blandt andet har vi mærket alle kemikalier og produkter ind efter farverne grøn, gul og rød. Grøn er de mindst miljøbelastende og rød er den mest skadelige for miljøet. Det har givet et klart overblik over, hvordan vi skal håndtere produkterne i hverdagen - og skærpet sikkerheden blandt medarbejderne. Miljøcertificeringen har også skærpet hele organisationens miljøbevidsthed og -kendskab - så vi hele tiden tænker grønnere. Det får skabt nogle nye spændende ideer til nye tiltag og initiativer blandt medarbejderne.
