Vores medarbejdere er vores
vigtigste aktiv

 

Hos Via Biler handler det ikke kun om biler - det handler i høj grad også om mennesker. Vores mission er at skabe langvarige forhold til vores kunder, leverandører og medarbejdere. Og det gør vi gennem vores værdier: Målrettet, umage, glæde og hjælpsomhed.

Vi lægger stor vægt på ærlige og loyale kollegaer, som aktivt tager del i virksomheden og tager ansvar for det arbejde, som de udfører. I fællesskab og med respekt for hinanden løser vi arbejdsopgaverne – og deler gerne ud af vores viden.

Vi har en god og fri omgangstone, som inspirerer vores medarbejdere til at komme frem med meninger, gode ideer og innovative løsningsforslag. For os handler det om, at Via Biler skal være et godt, rart og udfordrende sted at arbejde – hver dag!

Se, hvordan vi hver dag arbejder på at fremme langvarige forhold. 

Kontorelev | Via Biler Aarhus S

Via Biler i Højbjerg, Aarhus, søger en kontorelev med speciale inden for kontor og administration og med opstart den 1. juli 2017 eller hurtigst muligt herefter.

 

Som kontorelev i Via Biler bliver du primært tilknyttet den administrative del af Via Bilers salgsafdeling, og vores biladministration vil danne rammen om dit toårige uddannelsesforløb.  
 
Ansvar og opgaver

Biladministrationen i Via Biler har ansvaret for processen, fra bilen er solgt, til der er kommet nummerplader på, herunder også opgaver som 

  • Fakturering  
  • Oprettelse af kunder og biler 
  • Registreringer i Det Digitale Motorregister 
  • Intern support og kontakt til Via Bilers salgsafdelinger 
  • Kontakt til forsikringsselskaber

Din elevtid vil veksle mellem en lang række af administrative opgaver ligesom kommunikation på mail og telefon indgår som en del af dagligdagen i Biladministrationen.

Hvad kan Via Biler tilbyde? 

Via Biler A/S er en spændende virksomhed med mere end 400 ansatte og med bilhuse lokaliseret i Østjylland og Storkøbenhavn. I biladministrationen bliver du en del af et dedikeret og professionelt team bestående af 5 engagerede og dygtige kollegaer, som alle glæder sig til at byde dig velkommen. Endvidere bliver du tilknyttet en uddannelsesansvarlig, der vil følge dig i hele dit uddannelsesforløb. 
 
Hvad kan du tilbyde?

Du opfylder naturligvis adgangskravene til kontoruddannelsen med speciale i kontor og administration, hvilket betyder, at du har gennemført EUX 1. del eller STX, HHX, HTX suppleret med en EUD-S (fagretning kontor). Som person er du kendetegnet ved at være målrettet, energisk og ansvarsbevidst, ligesom du kan sætte flueben ved nøgleord som smilende, serviceminded og fuld af gåpåmod. 
 
Sådan søger du

Er du overbevist om, at du er den rette, så send din ansøgning her. Vi gør opmærksom på, at ansøgninger til dette stillingsopslag behandles løbende, hvorfor stillingen kan blive besat inden ansøgningsfristens udløb.  

Har du spørgsmål til stillingen bedes du kontakte administrationschef Betina Ottendal på e-mail beot@viabiler.dk eller på telefon 87 47 11 72. 

Ansøgningsfrist

12. juni 2017

Ansættelsesdato

1. juli 2017 - eller hurtigst muligt derefter

 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

PDF icon kontorelev_-_biladministrationen.pdf

Via Biler er én stor familie. Vi kan rigtig godt lide at være sammen - og så er det dejligt at være på et vinderhold, hvor vi kender retningen og ved, hvad der forventes af os.

Ebbe Hermansen | Bilrådgiver

Pladesmed | Via Biler Valby

Som pladesmed hos Renault & Dacia i Valby kommer du til at arbejde på et stærkt hold: Et hold der sætter en ære i at give kunderne den rigtige oplevelse første gang.

Du vil blive en del af et engageret og hårdtarbejdende hold, der sætter kundetilfredshed og det gode arbejdsmiljø højt på dagsordenen. Dine arbejdsopgaver vil dække hele spektret på et pladeværksted.

Hvad kan du tilbyde?

Vi leder efter en pladesmed, som har følgende kvaliteter:

  • Du er uddannet pladesmed eller karosseritekniker
  • Erfaring med Renault & Dacia, Ford og Toyota er en fordel, men ikke et krav
  • Du er engageret og serviceminded og har lysten til hele tiden at dygtiggøre dig
  • Du er selvkørende og pligtopfyldende og sætter en ære i at aflevere dine opgaver med det bedst mulige resultat

Hvad kan Via Biler tilbyde?

Via Biler tror på langvarige forhold – hvad enten der er tale om langvarige forhold til vores kunder, leverandører eller medarbejdere. Vi tror ikke på kortsigtede løsninger. Via Biler er en af Danmarks hurtigst voksende bilkoncerner med 11 bilhuse i Østjylland og København.

Hos Via Biler vil du få muligheden for at arbejde i et af branchens førende bilhuse, hvor tilfredsheden af vores kunder og medarbejdere vægtes utroligt højt. Hos Via Biler handler det nemlig ikke kun om biler - det handler i høj grad også om mennesker. Vores mission er at skabe langvarige forhold til vores kunder, leverandører og medarbejdere. Og det gør vi gennem vores værdier: Målrettet, umage, glæde og hjælpsomhed. For os handler det om, at Via Biler skal være et godt og udfordrende sted at arbejde - hver eneste dag!

Sådan søger du

Er du overbevist om, at du er den rette, så send din ansøgning samt CV lige her.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kunderådgiver Carsten Kyhl på e-mail caky@viabiler.dk.

Ansøgningsfrist

31. maj 2017

Ansættelsesdato

Hurtigst muligt derefter, men vi venter gerne på den rette kandidat

 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Jeg kan godt lide at arbejde med frihed under ansvar. Det får jeg lov til hos Via Biler, fordi jeg er mit ansvar bevidst.

Stig Hansen | Kunderådgiver