Via Biler-tidslinjen

Via Biler A/S er en familiejet virksomhed, som siden 1980 er vokset fra lille værksted i Viby til en virksomhed med 11 bilhuse og Hertz Biludlejning i Østjylland og Storkøbenhavn.

'Via' betyder vej på latin, og vores mål er at hjælpe dig på vej og gøre det så nemt for dig at være bilejer, at du fortsætter med at vælge os som din bilforhandler og dit værksted.

 

1980

Via Biler grundlægges

Grundstenen til Via Biler A/S bliver lagt i december 1980, hvor Ruth og Steen Rasmussen skaber Viby Motor Compagni.

 

Udgangspunktet for virksomheden er i første omgang service og reparation af Ford-biler.

1983

Toyota-forhandler i Aarhus Syd

I 1983 siger vi "ja tak" til tilbuddet om at blive autoriseret Toyota-forhandler i Aarhus Syd.

1996

Toyota-forhandler i Skanderborg

I 1996 opkøber vi den eksisterende autoriserede Toyota-forhandler i Skanderborg.

2001

Hertz Biludlejning

Via Biler bliver Hertz-franchisetager i Aarhus City, Aarhus Lufthavn og Karup Lufthavn i 2001.

 

Den status har vi stadig i dag, selvom Hertz Danmark selv overtog driften af stationerne i perioden 2009-2011.

2002

Generationsskifte

I 2002 vælger Ruth og Steen Rasmussen at gennemføre generationsskifte inden for familien til Lone Erdmann og Erik Rasmussen.

 

Erik Rasmussen tiltræder som administrerende direktør for Via Biler A/S.

2003

Nyt navn og nyt Toyota-bilhus i Silkeborg

I 2003 ændrer vi navn fra Viby Motor Compagni og Skanderborg Motor Compagni til Via Biler A/S.

 

Samtidig udvider vi vores aktiviteter til Silkeborg, hvor vi etablerer et autoriseret Toyota-bilhus.

 

2005

Toyota-forhandler i Aarhus Nord

Vi udvider igen vores aktiviteter og etablerer Toyota Aarhus Nord, som bliver vores fjerde Toyota-bilhus i Østjylland.

 

2013

Via Biler i København

1. januar 2013 vælger vi at gå sammen med Monk Biler A/S i Storkøbenhavn og udvider med fire bilhuse: Toyota Brøndby, Toyota Amager, Ford & Toyota Valby og Ford Transit Erhvervscenter Brøndby.

 

Sammenlægningen af de to virksomheder er et resultat af mange års samarbejde og venskab mellem Via Bilers direktør Erik Rasmussen og Monk Bilers direktør Peter Monk. I forbindelse med sammenlægningen bliver Peter Monk medejer af Via Biler og indtræder samtidig i Via Bilers direktion.

2013

Ford-forhandler i Skanderborg

I sommeren 2013 bliver bilhuset i Skanderborg autoriseret Ford-forhandler.

 

Værkstedet i Skanderborg er nu både autoriseret Ford- og Toyota-værksted.

2014

FordStore i Aarhus Vest

1. januar 2014 opkøber vi Ford-bilhuset på Vintervej i Aarhus Vest. Huset ombygges til en FordStore, som er Fords flagship-forretning. Der findes kun fem FordStores i Danmark.

 

Værkstedet i Aarhus Vest er autoriseret Ford- og Fiat-værksted.

2014

Autoriseret Lexus-værksted

I 2014 bliver vi autoriseret Lexus-værksted i henholdsvis Brøndby og Aarhus Syd.

 

Via Biler er nu eneste autoriserede Lexus-værksted i Danmark.

2015

Hertz Biludlejning i København City og Billund Lufthavn

1. februar 2015 udvider vi vores aktiviteter med Hertz Biludlejning og overtager Hertz' udlejningsstationer i København City og Billund Lufthavn.

2015

Ford-, Renault- og Dacia-forhandler på Amager

1. juni 2015 opkøber vi Bilias bilhus i Kastrup på Amager. Med opkøbet bliver vi autoriseret Renault- og Dacia-forhandler og udvider dermed vores repræsentation af nybilsmærker, så Via Biler i dag er Toyota-, Ford-, Renault- og Dacia-forhandler.

 

Bilhuset i Kastrup er autoriseret Ford-, Renault- og Dacia-forhandler, og på værkstedet er vi også autoriseret Volvo-værksted.

2016

Renault- og Dacia-forhandler i Valby

Den 1. marts 2016 udvider vi samarbejdet med Renault og Dacia og åbner et nyt Renault-/Dacia-bilhus i Valby.

2017

Åbning af CARS i Højbjerg

Via Biler starter det nye aktieselskab, CARS A/S, og den 1. maj slår vi dørene op til CARS - Danmarks fedeste brugtbilshus på Axel Kiers Vej 13 i Højbjerg.

 

CARS beskæftiger sig med køb og salg af brugte biler, mens Premium-afdelingen håndplukker de bedste biler i luksusklassen og tilbyder både køb og flexleasing.

 

Det altovervejende princip bag CARS er rendyrket køreglæde. Vi ønsker med CARS at forene den digitale oplevelse med det fysiske bilhus - og tilgængelighed er nøgleordet. Derfor står samtlige biler, som findes på cars.dk, klar til at dreje nøglen i bilhuset.