Leasing af firmabiler

Få en attraktiv leasingaftale på din firmabil hos Via Biler

Vi rådgiver dig om, hvilken firmabil og leasingtype der passer til lige netop din virksomhed. Kontakt vores leasingteams i København eller Aarhus eller se hele vores dygtige team her, hvor du også finder kontaktoplysninger på vores erfarne Fleet Relation Managers, der altid står klar til en uformel snak om dine tanker om en ny firmabil.

Leasing af firmabil

Hos Via Biler tilbyder vi erhvervsleasing af din firmabil, og vores dygtige rådgivere finder den optimale finansieringsløsning for lige netop din situation. Vores mål er at levere en firmabil, der lever op til dine krav, mål og ønsker. Derfor skræddersyer vi firmabiler med det udstyr, der passer til dine og virksomhedens behov.

En leasingaftale hos os tilpasses løbende din forretning. Eksempelvis holder vi øje med din aftale og kontakter dig, hvis vi mener, at den kan optimeres.

Find din firmabil hos Via Biler

I Via Biler Erhverv samarbejder vi med alle de store leasingselskaber. Det betyder, at vi altid kan finde en løsning til dig, når du vil have en Volvo, Polestar, Ford, Toyota, Suzuki eller Mazda som firmabil. Uanset hvilken bil du vælger, får du suveræne køreegenskaber, intelligent teknologi og god komfort tilpasset dine behov.

Vi giver dig kompetent og uvildig rådgivning, når du skal træffe beslutninger om model og udstyr. Og så laver vi en fleksibel og specialudformet løsning – med det helt rigtige beskatningsgrundlag.

Kontakt teamet

Henrik Mandelbaum

Leasingchef | Firmabiler

43 20 90 13

Ulrik Hedegaard

Fleet Relation Manager | Firmabiler

43 20 90 21

Kasper Søgaard Skovsgaard

Fleet Relation Manager | Firmabiler

43 20 90 22

Camilla Torm Thunø

Salgssupporter | Firmabiler

43 20 90 17

Få (økonomisk) frihed med leasing af firmabil

Fordelene er mange, når du vælger at lease din firmabil, men først og fremmest kan du med en leasingaftale få luft i økonomien. Leasing er for både offentlige og private virksomheder, uanset om virksomheden har behov for én firmabil eller en hel bilflåde.

Når du vælger at lease, undgår du at binde likviditet i din virksomheds bilpark, og dét uanset om du ønsker dig en specialbil, en sæsonbil, en eksklusiv bil eller noget helt fjerde. Det altafgørende er, at du finder den helt rette leasingløsning, så du får mest muligt ud af aftalen.

Fordele ved firmaleasing

  • Fast månedlig leasingydelse
  • Ingen ekstraomkostninger ved operationel leasing
  • Fradrag på leasingydelsen og moms
  • 100% brugsret over bilen

Læs mere om de to gængse leasingformer, operationel leasing og finansiel leasing, herunder.

Operationel leasing - finansiering med alt

I en operationel leasingaftale betaler du blot en fast månedlig ydelse, hvori der også er inkluderet tillægsydelser såsom service og vejhjælp. På den måde undgår du ekstra udgifter, da vi står for omkostningerne til service og vedligeholdelse i leasingperioden.

Det mest bemærkelsesværdige ved operationel leasing er, at du efter endt leasingperiode afleverer bilen tilbage til os kvit og frit. Det betyder, at når din leasingperiode udløber, står du uden restværdi på din firmabil - den risiko tager vi.

Finansiel leasing - finansiering af bilen

Med en finansiel leasingaftale får du din firmabil finansieret, samtidig med at du har brugsretten over bilen i hele leasingperioden. I denne type leasingaftale står du selv for drift og vedligeholdelse af bilen – dog har du altid mulighed for at tilkøbe ekstra ydelser.

Når leasingaftalen udløber, skal du ud fra den restværdi, som blev aftalt ved indgåelsen af leasingaftalen, selv anvise en køber, som vil overtage bilen med dertilhørende restværdi.

Værd at vide om firmabil

 

Hvad er en firmabil?

En firmabil er i al sin enkelthed en bil, som din arbejdsgiver stiller til rådighed for dig som medarbejder. Før du takker ja til en firmabilsordning, er det dog vigtigt at undersøge, om det er rentabelt for dig. Du er altid velkommen til at kontakte vores dygtige Fleet Relation Managers for rådgivning omkring firmabil. 

Egen bil
Hvis de årlige omkostninger på din private bil er lavere end det, du skal beskattes for i en fri bil, er det i mange tilfælde fordelagtigt at bruge din egen bil. Hvis du dertil kører mange kilometer i erhvervssammenhæng, er det endnu en grund til at vælge din egen bil. Dette skyldes, at du får et befordringsfradrag, når du bruger din egen bil.

Firmabil
Hvis bilens årlige omkostninger overstiger det samlede beskatningsgrundlag for fri bil, vil valget som regel pege på en firmabil.
En anden tommelfingerregel er, at hvis du kører mange kilometer privat, så kan en firmabil være et fornuftigt valg.

Beregning af beskatningsgrundlag

Eksempel

Bilens værdi

160.000 kr. (som er minimum)

Miljøtillæg (5.000 kr. + 50%)

7.500 kr.

Skat af 25% af værdien:

0,25 x 160.000 = 40.000 kr.

Miljøtillæg på 7.500 kr.

40.000 kr. + 7.500 kr. = 47.500 kr.


Du beskattes dermed af 47.500 kr. Det eksakte beløb afhænger af din skatteprocent. Beløbet 47.500 kr. vil indgå i rubrikken for lønindkomst på din årsopgørelse.

Privatkørsel i gulpladebil

Hvis du har en firmabil på gule plader, må bilen ikke benyttes til privatkørsel, idet der ikke er betalt en såkaldt privat "benyttelsesafgift".

Hvis du gerne vil bruge din gulpladebil til privat kørsel, kan du købe et dagskort hos SKAT (op til 20 dage om året).