Ekstraudstyr og tilbehør til mudder, regn og sjap

En stor del af de danske årstider byder på en skøn blanding af regn og mudder, og det betyder, at du gerne skal passe særligt godt på din bil både indvendigt og udvendigt.

Du kan blandt andet udstyre bilen med praktiske gummimåtter, en rengøringsvenlig bagagerumsbakke og lakbeskyttende stænklapper ved for- og baghjul - alt i originalt design til lige netop din bilmodel fra Toyota, Ford, Volvo, Mazda eller Suzuki.

Få en samlet pris

Vil du gerne passe på din bil og slippe nemmere om rengøringen? Få en samlet pris på originalt ekstraudstyr til lige netop din bil, hvadend det er en Toyota, Ford, Volvo, Mazda eller Suzuki. Udfyld formularen herunder, og vi vender tilbage med et uforpligtende tilbud hurtigst muligt i hverdagene.

Priseksempel | Ford Fiesta

Gummimåtter, for og bag kr. 695,-
Bagagerumsbakke kr. 595,-
Stænklapper, for og bag kr. 1.395,-
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende e-mails med tilbud, konkurrencer og nyheder fra vores bilhuse. Du kan til enhver tid afmelde dig igen via nyhedsbrevet.

Indvendigt | Gummimåtter og bagagerumsbakke

Indvendigt kan du beskytte bilens bund og måtter og ikke mindst slippe for en hel del rengøring fra børnenes - og de voksnes - mudrede, sjappede eller våde støvler, hvis du lægger gummimåtter ved alle sæderne. Gummimåtterne kan let tages ud og tørres over eller spules, når I er hjemme fra turen, hvorefter de er fine og rene til næste gang.

Også i bagagerummet kan du bruge samme trick med en gummibakke. Her kommer du let af med snavs fra gummistøvler, tasker, klapvogne og kælke, der har været en tur ude i det danske vejr.

Udvendigt | Stænklapper

Kører du af og til med en bil, der er så beskidt, at det er svært at aflæse nummerpladen? Det giver en bøde, der er væsentligt større end prisen på en bilvask. Vil du dog gerne slippe for at vaske bilen helt så ofte, kan problemet minimeres med eftermonterede stænklapper.

Stænklapperne sidder udvendigt bag hvert dæk og reducerer den mængde af småsten, grus, snavs og mudder, der slynges op, når du kører. Ikke blot bliver din bil mindre beskidt bagtil med stænklapper - de beskytter også mod ridser i lakken fra de mange småsten og den rust, der efterfølgende kan opstå.

Derudover øger stænklapperne din hensyntagen til dine medtrafikanter på især motorvejen, da dine medtrafikanter også nyder godt af, at færre sten slynges op fra din bil, og af at vandskyen efter dig bliver mindre, så deres udsyn forbedres.