​​

Via Biler-tidslinjen

Alle kan sælge biler - vi vil meget mere end det

I 1980 åbnede en passioneret familie et værksted i Viby med et enkelt mål:

At hjælpe folk på vej mod bilejerskab. Det var begyndelsen på Via Biler A/S, og selvom vi nu er vokset til en større koncern, er vores kerneværdier stadig de samme. Vi er en solid virksomhed på en fortsat rejse, og vi stræber efter at bevare det nære i vores relationer, selvom vi nu har aktiviteter flere steder i Danmark. Vi er stolte af, hvordan vi har udviklet os, men vi vil aldrig glemme vores oprindelige formål: at hjælpe vores kunder på vej og skabe meningsfulde relationer.

Grundstenen til Via Biler A/S bliver lagt i december 1980, hvor Ruth og Steen Rasmussen skaber Viby Motor Compagni. Udgangspunktet for virksomheden er i første omgang service og reparation af Ford-biler.

I 1983 siger vi "ja tak" til tilbuddet om at blive autoriseret Toyota-forhandler i Aarhus Syd.

I 1996 opkøber vi den eksisterende autoriserede Toyota-forhandler i Skanderborg.

Via Biler bliver Hertz-franchisetager i Aarhus City, Aarhus Lufthavn og Karup Lufthavn i 2001. 

I 2002 vælger Ruth og Steen Rasmussen at gennemføre et generationsskifte inden for familien til Lone Erdmann og Erik Rasmussen. Erik Rasmussen tiltræder som administrerende direktør for Via Biler A/S.

I 2003 ændrer vi navn fra Viby Motor Compagni og Skanderborg Motor Compagni til Via Biler A/S. Samtidig udvider vi vores aktiviteter til Silkeborg, hvor vi etablerer et autoriseret Toyota-bilhus.

Vi udvider igen vores aktiviteter og etablerer Via Biler Toyota Aarhus Nord, som bliver vores fjerde Toyota-bilhus i Østjylland.

1. januar 2013 vælger vi at gå sammen med Monk Biler A/S i Storkøbenhavn og udvider med fire bilhuse: Via Biler Toyota Brøndby, Via Biler Toyota Amager, Via Biler Ford & Toyota Valby samt Via Biler Ford Erhvervscenter Brøndby.

Sammenlægningen af de to virksomheder er et resultat af mange års samarbejde og venskab mellem Via Bilers direktør Erik Rasmussen og Monk Bilers direktør Peter Monk. I forbindelse med sammenlægningen bliver Peter Monk medejer af Via Biler og indtræder samtidig i Via Bilers direktion.

I sommeren 2013 bliver bilhuset i Skanderborg autoriseret Ford-forhandler. Værkstedet i Skanderborg er således nu både autoriseret inden for Ford og Toyota.

1. januar 2014 opkøber vi Ford-bilhuset på Vintervej i Aarhus Vest. Huset ombygges til en FordStore - Fords flagship store.

I 2014 bliver vi autoriseret Lexus-værksted i vores afdelinger i henholdsvis Brøndby og Aarhus Syd. Via Biler er nu eneste autoriserede Lexus-værksted i Danmark.

1. februar 2015 udvider vi vores aktiviteter med Hertz Biludlejning og overtager Hertz' udlejningsstationer i København City og Billund Lufthavn.

1. juni 2015 opkøber vi Bilias bilhus i Kastrup på Amager. Med opkøbet bliver vi autoriseret Renault- og Dacia-forhandler og udvider dermed vores repræsentation af nybilsmærker til flere mærker end Toyota og Ford.

Den 1. marts 2016 udvider vi samarbejdet med Renault og Dacia og åbner et nyt Renault-/Dacia-bilhus i Valby.

I maj 2017 slår Via Biler Gruppen dørene op til CARS.dk på Axel Kiers Vej i Højbjerg. CARS.dk er startet med ønsket om at skabe et eksklusivt premiumbilhus med et bredt udvalg af håndplukkede luksusbiler under ét tag.

Med ombygningen af den gamle papirfabrik til CARS.dk bliver der endvidere plads til at samle Via Bilers administration i nye lokaler. Via Biler har herefter hovedsæde på Axel Kiers Vej 13 i Højbjerg.

Den 15. april 2019 åbner Via Biler et nyt og topmoderne Volvohus i Vallensbæk, og dermed bliver Via Biler autoriseret Volvo forhandler.

Det nye Volvo-hus er med sine 3.500 m2 Danmarks største Volvo Flagship Store. Huset er et fullservice bilhus, hvilket betyder, at kunderne kan få opfyldt alle deres behov, når det kommer til køb og service af bil.

Med mere end 35 års erfaring er vi hos Via Biler mere end klar til at bære titlen som premium-bilforhandler.

I maj 2019 overtager Via Biler bilhuset Per B på Kejlstruphøjvej 2 i Silkeborg. Dermed bliver vi også forhandler af to for os helt nye mærker, Mazda og Suzuki, og samtidig åbner vi for forhandling af Ford i Silkeborg.

Det betyder, at Via Biler for nuværende forhandler hele 7 bilmærker fordelt over 13 bilhuse.

Den 2. september 2019 udvider Via Biler Gruppen CARS.dk-familien med en helt ny afdeling på Sjælland. Her ser vi frem til at indfri endnu flere danskeres bildrømme med vores eksklusive bilsortiment.

Bilhuset er beliggende i Vallensbæk og deler bygning med vores topmoderne Volvo Flagship Store.

I juni 2021 indgår Polestar Danmark et partnerskab med Via Biler i Aarhus og Vallensbæk.

På vores Polestar Spaces har man mulighed for at blive introduceret til bilen, prøvekøre den, få den udleveret samt få udført service.

Den 1. januar 2023 udvider Via Biler vores eksisterende aktiviteter med Hertz Biludlejning til at dække hele landet.

Overtagelsen betyder, at vi har overtaget den fulde Franchise i Danmark. Vi driver nu alle 9 Hertz Stationer i Danmark.

I juni 2023 opkøber Via Biler A/S, Bilcentret A. Nielsen A/S i Middelfart.

Bilcentret købes som Opel forhandler men pr. 30. juni 2023 stopper nybilssalget af netop Opel. Der vil fortsat være autoriseret service og reparation af Opel i bilhuset, selvom der i fremtiden skal sælges Toyota.

Fra 1. januar 2024 overtager Via Biler de 4 Toyota bilhuse på Fyn der indtil da har været drevet af A/S Mogens Frederiksen Automobiler.

Konsolideringen betyder at Via Biler fra 2024 driver 5 bilhuse på Fyn.