Via Biler - dit Toyota-værksted

Vi kender din Toyota bedst

Via Biler tilbyder service i absolut topklasse til din Toyota. For os er det vigtigt, at du føler dig tryg, når du afleverer din bil til service. Derfor tilbyder vi attraktive serviceaftaler og står klar til at finde den bedste løsning for dig og din bil.

På vores autoriserede værksteder er vi eksperter i Toyota. Vi sender løbende vores teknikere på efteruddannelse, så de altid er opdateret på de nyeste teknikker og løsninger, og du sikres, at alt laves efter forskrifterne. Og så brænder de for Toyota. Deres ekspertise og faglige stolthed er din garanti for, at din Toyota får den bedste service hos os.

Hos Via Biler tilbyder vi service til alle Toyota-modeller - heriblandt Aygo, Yaris, C-HR, RAV4, Hilux og Proace.

Toyota Relax - 10 års serviceaktiveret garanti

Når du køber en Toyota, medfølger en af markedets bedste garantier. Hver gang du sender din bil til service hos os, bliver din garanti automatisk aktiveret de næste 12 måneder. Toyota Relax gælder, når din bil ikke længere er omfattet fabriksgarantien og endnu ikke er fyldt 10 år eller har kørt 185.000 km, alt efter hvad der kommer først.​*

*Gælder Toyota Relax-kontrakter indgået efter 1. januar 2023.

Ingen ubehagelige overraskelser

Din tryghed er vigtig for os. Når du bestiller et service eller en reparation på et af Via Bilers værksteder, får du altid prisen, inden vi går i gang, og vi laver aldrig noget på din bil, som vi ikke har informeret dig om inden. Støder vi på skader eller fejl, der ligger udover, hvad vi havde aftalt, bliver du altid kontaktet, før udbedringen påbegyndes. Det betyder, at din værkstedsregning aldrig er en overraskelse, når bilen skal hentes og regningen betales, da vi altid har lavet et overslag over udbedringerne, inden de laves.

Originale reservedele og tilbehør

Når vi servicerer din Toyota, bruger vi kun Originale Toyota Reservedele, som lever op til Toyotas sikkerhedskrav og krav til holdbarhed. Vi yder 3 års garanti ved køb af Originalt Toyota Tilbehør. Vores specialuddannede mekanikere er det sikre valg, når du gerne vil have monteret tilbehør på din Toyota.

Nyeste software

En bil er meget mere end mekanik - den har også en lille computer med ombord. Det er vigtigt for os, at vi yder vores bedste hver gang, du besøger en af vores forhandlere eller værksteder. Derfor anvender vi som autoriseret Toyota-værksted den nyeste software til at identificere eventuelle fejl på din bil og i din bils computer. Vi spilder med andre ord ikke tid på at lede efter fejlene - vi finder dem med det samme og løser problemet, så du er hurtigt tilbage på vejen igen.

Gratis vejhjælp i Europa

Når du får serviceret din Toyota på vores autoriserede Toyota-værksteder, giver vi dig 1 års gratis Toyota Vejhjælp. Det vil sige, at hver gang du får foretaget et serviceeftersyn (Sundheds- eller Sikkerhedstjek), forlænger vi din Toyota Vejhjælp med et år. Helt gratis.

Toyota Vejhjælp gælder selvfølgelig i Danmark, men den gælder også i over 40 andre europæiske lande. Så hvis du løber tør for brændstof, punkterer eller kommer ud for en ulykke herhjemme eller i de europæiske lande, som er omfattet af Toyota Vejhjælp, rykker vi ud. Døgnet rundt.

Hvis vi ikke kan løse problemet på stedet, bugserer vi bilen til et autoriseret Toyota-værksted. Hvis du hellere vil vente på, at bilen bliver ordnet, betaler vi et hotelværelse til dig og dine medpassagerer. I har også mulighed for at vælge at køre videre i en anden bil.  

Service med omtanke

Alle Via Bilers Toyota-værksteder er ISO 14001-miljøcertificeret, så du kan aflevere din bil til et serviceeftersyn hos os med god samvittighed. Miljøcertificeringen er en international standard, der indebærer, at vi er bevidste om, hvordan vi påvirker miljøet. Det betyder, at vi reducerer mængden af forurening gennem affaldsgenerering og kontrol af uhensigtsmæssige udledninger til miljøet. Certificeringen er din sikkerhed for, at din bil serviceres og repareres med mest muligt hensyn til miljøet.

Kontakt os og hør nærmere om vores serviceaftaler og serviceeftersyn. Vores erfarne rådgivere sidder klar til at hjælpe dig med en løsning, der passer til dig og din Toyota.