Eksklusiv nyhed, Volvo introducerer den nye Excess-udstyrslinje til Volvo EX40 og EC40
– en variant, der kombinerer endnu mere luksus og teknologi med en mere attraktiv pris.
Det lyder næsten utroligt – men Volvo formår endnu engang at hæve standarden. Med introduktionen af den nye Excess-udstyrslinje til Volvo EX40 og Volvo EC40 får du nu endnu mere luksus og teknologi – til en mere attraktiv pris.
Navnet Excess signalerer overskud og ekstraordinær kvalitet – og det er præcis, hvad du får. Udstyrsvarianten tager udgangspunkt i de allerede veludstyrede topmodeller Ultra og Black Edition, men løfter niveauet yderligere med en række eksklusive detaljer:
-
Lounge-pakke: LED Pixel-forlygter og elegant Microtech-interiør
-
Klima-pakke: Opvarmet bagsæde, el-opvarmet rat, varmepumpe og innovative Aquablades
-
Metallak som standard
-
20” alufælge (standard på Black Edition, nu også inkluderet på Ultra)
Det samlede merudstyr har en værdi på over 20.000 kr., men prisen er samtidig lavere end de nuværende Ultra- og Black Edition-modeller.
Priserne starter allerede ved 374.900 kr.
Mere udstyr – skarpere pris
De nye Ultra Excess og Black Edition Excess bygger videre på det bedste fra Ultra- og Black Edition-modellerne og løfter både udstyrsniveau og værdi. Begge varianter fås til Volvo EX40 og Volvo EC40 – og tilbyder nu endnu mere for pengene.
Startprisen for Single Motor Extended Range begynder ved 374.900 kr., hvor prisen tidligere lå på 395.000 kr.
For Twin Motor-versionen er prisen nu 418.900 kr., mod tidligere 469.000 kr. – et markant prisfald på modeller, der i forvejen var blandt de mest komplette i segmentet.
I forbindelse med lanceringen af Excess-serien udgår Plus-udgaven fra modelprogrammet. Indstigningsvarianten Core fortsætter, mens Ultra og Black Edition nu afløses af de to nye, endnu mere eksklusive Excess-modeller.
Volvo EX40 Ultra Excess
Panorama el-soltag
Pixel LED-forlygter
20’’ 5-eget Black Diamond Cut alufælge
Volvo EX40 Black Edition Excess
Panorama el-soltag
Pixel LED-forlygter
20’’ 5-eget Glossy black alufælge