Hjulskifte hos Via Biler

- nemt, hurtigt og sikkert.

Skal du have skiftet hjul? Hos Via Biler klarer vi dit hjulskifte hurtigt og professionelt, så du er klar til sæsonen.

Lad os skifte dine hjul

I Danmark er der ikke faste datoer for hjulskifte, men dine dæk skal altid være egnede til vejret.

Tommelfingerreglen er:

➤ Skift til vinterhjul ved ca 7℃
➤ Skift til sommerhjul over 7℃ 

Kører du på forkerte dæk i vinterføre, kan du risikere en bøde.

__

Book tid til hjulskifte

Hos Via Biler klarer vi hjulskifte for dig hurtigt, nemt og uden besvær.

Book tid til hjulskifte herunder – vi glæder os til at se dig på dit lokale Via Biler-værksted.

Opbevaring af dæk

Dæk er ofte store og tunge - derfor tilbyder vi opbevaring, så du slipper for at løfte dem frem og tilbage hver sæson.

Dæktyper

Der findes flere forskellige dæktyper til din bil, og det gælder naturligvis om at vælge den dæktype, der passer til dit kørselsbehov. Hos Via Biler rådgiver vi dig gerne om, hvilken dæktype, der passer bedst til din bil og dit behov. Overordnet findes der tre typer dæk: Sommerdæk, vinterdæk og helårsdæk.

➤ Sommerdæk

Sommerdæk har det bedste vejgreb ved højere temperaturer. Og ikke nok med det – i sommerhalvåret har sommerdæk også de bedste køreegenskaber, skaber mindre dækstøj, slides langsommere og holder brændstofforbruget nede.

Sommerdæk er idéelle til at køre på tørt vejunderlag og det er også her, at vejgrebet er optimalt.

For at få det optimale ud af din kørsel om sommeren bør du køre på sommerdæk i den varme del af året – typisk fra foråret og frem, når temperaturen stabilt ligger over 7 grader.

__

➤ Vinterdæk

I 2025 blev kravene til vinterdæk skærpet. Ifølge Færdselsloven skal bilen være udstyret med “egnede dæk til føre og vejrforhold”. I praksis betyder det, at bilen skal have vinterdæk eller helårsdæk med vintermærkning, når der er sne, is eller sjap på vejene. Hvis du bliver stoppet med forkerte dæk i vinterføre, kan politiet tjekke både mærkning og mønsterdybde – og det kan koste en bøde per dæk.

Vi anbefaler derfor at skifte til vinterdæk, når temperaturen nærmer sig 7 grader, og altid før der meldes vinterføre.

Vinterdæk er lavet af en blødere gummiblanding, som bevarer sin smidighed ved lave temperaturer. Vær opmærksom på, at dækkene skal være vintermærkede, hvis du vil køre lovligt i vinterføre. Derudover vil vinterdæk altid være af lameltypen. Det betyder kort sagt, at slidbanemønsteret er opbygget af gummiblokke, der igen er opdelt i en række fine lameller.

__

➤ Helårsdæk

Helårsdæk kan som navnet antyder bruges hele året rundt, og kan være et alternativ til dig, der gerne vil undgå besværet ved at skifte dæk hvert halve år.

Helårsdæk kan have lidt sværere ved at sætte igang på glat underlag om vinteren, og særligt hvis du har et lidt mindre kørselsbehov på de koldeste vintermåneder, kan du komme langt på helårsdæk.

__


Hvornår skal du skifte hjul?

Skift til vinterhjul

  • Når temperaturen kommer under 7 grader.
  • Kør med vinterhjul i vinterglat føre for bedre vejgreb og kortere bremselængde.
  • Skift dine vinterhjul når dækmønstret nærmer sig de 4 mm.
  • Tjek din bils dæktryk hver 14. dag eller efter 1.000 km.

Ifølge Færdselsloven skal bilens dæk være egnet til føret. Kører du på forkerte dæk, risikerer du en bøde - og dårligere sikkerhed.

__

Skift til sommerhjul

  • Når temperaturen kommer over 7 grader.
  • Sommerhjul giver bedre vejgreb ved højere temperaturer.
  • Sommerhjul slides langsommere og holder brændstofforbruget nede.
  • Skift dine sommerhjul når dækmønstret nærmer sig 1,6 mm.
  • Tjek din bils dæktryk hver 14. dag eller efter 1.000 km.

__

Nulstilling af dæktrykslampen

Ustadigt vejr med høje temperaturudsving eller hjulskift fra sommer- til vinterhjul kan aktivere dæktrykslampen i instrumentbordet.

Se hvordan du manuelt nulstiller lampen i videoen - husk altid at tjekke om dæktrykket er okay på alle fire hjul før nulstilling.

Skal vi hjælpe dig med at nulstille lampen i din Toyota? Læs mere her.

__


Kort om dækmønster

Dæk med nedslidt dækmønster, har stor indflydelse på din bils brændstoføkonomi, samt din egen og andres sikkerhed. Derfor er det vigtigt, at du som bilist holder øje med dine dæks tilstand, og sørger for, at de bliver skiftet i tide.

Og det er faktisk relativt let at tjekke, hvornår dækket skal skiftes. I Danmark er det lovpligtige minimumskrav for dækmønster 1,6 mm, og dine dæk er udstyret med en slidindikator på dækket, som indikerer, hvornår du bør skifte dækket. Selvom det lovpligtige minimumskrav er 1,6 mm, anbefaler vi, at du skifter vinterdæk, når mønsterdybden nærmer sig 4 mm, så du bevarer bedst muligt vejgreb i glat føre.

Er du i tvivl om, hvornår dækket er ved at være slidt ned? Spørg din mekaniker til råds på dit lokale Via Biler-værksted.

Kort om dæktryk

Det er vigtigt, at trykket i dine dæk er korrekt, da det er med til at sikre optimal brændstoføkonomi og gode køreegenskaber. Hos Via Biler anbefaler vi, at du tjekker bilens dæktryk cirka hver 14. dag eller efter 1.000 kørte kilometer.

Når du skal tjekke din bils dæktryk, kan du bruge en dæktryksmåler, som findes ved de fleste tankstationer. Bilens anbefalede dæktryk står ofte på et klistermærke i dørkarmen, handskerummet eller ved tankdækslet.

Husk, at kigge efter de korrekte mål, når du putter luft i dækkene, da målene kan vises i både PSI og BAR. Du skal naturligvis gå efter det mål, der står angivet som din bils trykmål. Får du dine dæk skiftet hos Via Biler, sørger vi altid for, at dækkene har det korrekte tryk, så du kan komme sikkert og godt på vejen igen.


FAQ om hjulskifte

Du bør skifte til vinterdæk, når temperaturen falder til omkring 7°C – og altid før der er risiko for sne, is eller sjap på vejene.

Du kan skifte til sommerdæk, når temperaturen stabilt ligger over 7°C, og risikoen for nattefrost er ovre.

Vinterdæk er ikke direkte lovpligtige, men det er ulovligt at køre med uegnede dæk i vinterføre. Det betyder, at du ikke må køre med sommerdæk, hvis der er sne, is eller sjap på vejene.

Det lovpligtige minimum er 1,6 mm, men vi anbefaler mindst 3-4 mm på vinterdæk for optimal sikkerhed.

  • Hjulskifte: Hele hjul (fælge + dæk) skiftes
  • Dækskifte: Kun dækket skiftes på fælgen

Ja, vi tilbyder dækhotel, hvor vi opbevarer dine hjul sikkert og sørger for, at de er klar til næste sæson.

Klar til hjulskifte?

Book tid i dag og undgå ventetid i højsæsonen.