Via Biler overtager MFA Biler på Fyn
Fra 1. januar er Mogens Frederiksen Automobiler i Odense V, Odense M, Nyborg og Svendborg en del af Via Biler A/S. Vi fortsætter som autoriseret Toyota forhandler, og vi glæder os til fortsat at betjene bilhusets mange loyale kunder.
Du vil møde de samme vante ansigter og kompetente medarbejdere, som du i forvejen kender fra salgsafdelingen, på værkstedet og ved værkstedsskranken. Det vante hold i din lokale afdeling vil stadig stå klar med et smil når du skal have bilen på værksted, eller er på udkig efter en ny bil - uanset om du er på udkig efter en ny bil, brugt bil eller privatleasing.
Hos Via Biler finder vi det helt naturligt at værne om den langvarige relation til kunder, leverandører og vores dygtige medarbejdere. Kvalitet og god service er i centrum i alt hvad vi foretager os, hvilket er nøjagtigt det fokus, som MFA Biler er kendt for. Dermed er der tale om et godt match mellem to virksomheder, som har de samme værdier.
Danmarks måske største udvalg af brugte biler
Hos Via Biler har vi Danmarks måske største udvalg af brugte biler. Med mere end 600 brugte biler på lager fra mere end 25 forskellige mærker er der næsten garanti for at du kan finde en bil der falder i din smag. Vi har både konventionelle benzin- og dieselbiler, hybrid- og plug-in hybrid-biler og selvfølgelig 100% elektriske biler.
I kraft af Via Bilers overtagelse af MFA Biler rykker vi nu store dele af dét udvalg tættere på dig. Vi glæder os til at vise dig udvalget og til at tage i mod dig og byde på en kop kaffe!
Hvem er Via Biler?
Hos Via Biler er vi stolte af at kunne kalde os en af Danmarks største bilforhandlere med mere end 35 års erfaring i bilbranchen. For at komme hertil har vores menneskelige ressourcer været altafgørende. For hos Via Biler handler det om mere end biler, og vi gør vores bedste for at give dig en service der er så god, at du har lyst til at komme igen.