De 9 bedste råd til kør-selv-ferien

13 jun 2017

Bilferien er lige om hjørnet. Og for at gøre det ekstra nemt for dig at gøre bil og familie klar til turen, har vi samlet 9 gode råd til en problemfri kør-selv-ferie.

1. Få et gratis tjek af bilen

Før ferien er det en god ide at få tjekket de vigtigste funktioner i bilen. Hos Via Biler tilbyder vi et gratis sommertjek af din bil - på kun en halv time!

Bestil sommerferietjek hos din lokale Via Biler lige her.

2. Få ekstra bagageplads med tagboks

Tagbokse er ikke kun gode til skiferien. Også om sommeren giver en tagboks mere plads og - lige så vigtigt - mere plads på bagsædet, så alle kan sidde komfortabelt.

Er du interesseret i en tagboks, kan vi hjælpe dig. Vi forhandler nemlig Thule tagbokse og kan hjælpe dig med at finde den rigtige tagboks til lige netop din bil og dine behov.

Læs mere: Få mere plads på ferien med en tagboks

3. Tjek aircondition/klimaanlæg

Har du aircondition eller klimaanlæg i bilen, er det en rigtig god idé, at få det tjekket og renset. På den måde sikrer du dig, at anlægget er i topform til den lange køretur. 

Læs mere: Airconditionservice - derfor er det vigtigt

4. Vejhjælp udenfor Danmark

Inden I tager afsted, er det vigtigt, at du ved, om din serviceaftale eller forsikring dækker vejhjælp udenfor Danmark. Har du en serviceaftale på din Ford, Toyota, Renault eller Dacia hos Via Biler, har du sandsynligvis gratis vejhjælp i hele Europa.

Husk at skrive telefonnummeret til vejhjælpen ned og medbringe det, så du har det, hvis uheldet er ude.

5. Navigation eller GPS

Det er bare nemmere at finde vej, når man har navigation eller en GPS i bilen. Det, du bare skal huske, er at få opdateret kortene i din navigation/GPS, hvis kortene ikke opdateres automatisk.

Tag fat i dit lokale Via Biler-hus, hvis du skal have hjælp med at opdatere kortene i din Ford, Toyota, Renault eller Dacia. Og hvis din bil er en model, som er sat op til navigation, men du endnu ikke har fået det installeret, så kan vi også hjælpe dig med at få det installeret inden ferien.

6. Underholdning til børnene

"Hvornååår er vi der?" Turen behøver ikke være mange kilometer, før børnene på bagsædet bliver utålmodige. Du kan gøre turen væsentligt sjovere for alle, hvis du planlægger underholdning til hele bilen. Her er et par gode idéer:

  • Download underholdning til bagsædet på tablet eller smartphone. Du kan fx gratis downloade DRs Ramasjang programmer som podcast. Og der kommer hele tiden nye og lærerige apps til børn. Her har DR samlet nogle tips til gode apps til børn under skolealderen.
  • Lav en mini-biograf på bagsædet med en iPad til bilen.
  • Leg fælleslege i bilen.

7. Beskyt børnene mod solen

Det bliver hurtigt varmt på bagsædet, når man kører sydpå i den bagende sol. Med solgardiner eller solfilm beskytter du dine passagerer mod solens varme stråler.

Hos Via Biler kan vi hjælpe dig med modeltilpassede solgardiner til din Toyota, Ford, Renault eller Dacia. Og vi kan også montere solfilm på bilens tre bagerste vinduer.

8. Husk sikkerhedsudstyr

Skulle I komme ud for et uheld på de europæiske veje, er det vigtigt, I er forberedte. Det er lovkrav i nogle europæiske lande, at alle passagerer i bilen kan tage gule veste på, hvis I er nødsaget til at gøre ophold i nødsport. Det er også et lovkrav at sætte en advarselstrekant i tilfælde af uheld og stop i nødsporet. Og får I mindre skrammer, er en førstehjælpskasse altid rar at have liggende i bilen.

Hvis du mangler, kan vi hjælpe dig med alt fra veste, advarselstrekant og førstehjælps-kit hos din lokale Via Biler.

9. Vær obs på særlige regler i udlandet

Der kan være særlige regler og love i de lande, du kører igennem. Derfor er det en god idé at tjekke op på hastighedsbegrænsninger, særlige trafiklove, dækregler og betalingsveje osv., så du undgår bøder og bøvl.

På FDM's hjemmeside finder du information om regler i de europæiske lande -  og det er regler om alt fra bøder til parkering og autostole.

 

Så er I klar til sommerens bilferie. Rigtig god tur.

Tilføj kommentar